Browsing the archives for the Nettet category.


  • Arkiv

Blog – mød Google Wave. Google Wave – mød blog.

Blogs, Geeket, Google Wave, Nettet, Wordpress
3 Comments

Surfing the wave

Geeket, Google Wave, Nettet, Wordpress

Yay, jeg har været på Google Wave et par dage.

Indtil virker chat+email-samtalerne som lovet i deres en time og tyve minutter lange video, så det er jo godt. :-) Jeg kan godt se det brugbare i GW som et kollaborativt værktøj i hvert fald. Og så er det også sjovt og nemt at bruge, så længe man ikke har gang i mere end to waves på en gang. Eller også er det blot et spørgsmål om øvelse. :-)

Jeg har endnu ikke afprøvet “tidevands”-funktionaliteten (eller hvad man nu skal kalde den). Det er den funktionalitet, der gør, at man kan skrive inde på GW og så bliver det skrevne bredt ud til forskellige sider automatisk for eksempel til denne blog.

Men det vil jeg prøve snarest, så der kommer nok nogle indlæg her, der ser lidt mærkelige ud. ;-)

No Comments

Reklame

Nettet, Wordpress

StatPress i funktionJeg har netop downloadet en WordPress plugin, der hedder StatPress.

Det er en statistik-plugin, der måler trafik (selvfølgelig) på bloggen, men derudover medtager de besøgendes ip-adresse, noterer hvor de fysisk befinder sig (selv om lige netop denne funktion fungerer lidt sløjt engang imellem), hvilken side de begyndte på, hvordan folk har søgt for at finde frem til bloggen, hvem der linker til bloggen, og om den besøgende er en computer, en spider eller er et rss-feed.

Ja, jeg ved godt, at rss-feeds teknisk set ikke besøger hjemmesiderne, men I forstår sikkert, hvad jeg mener.

Jeg har brugt StatPress på bloggen på mit arbejde i omkring ti dages tid, og indtil nu har den fungeret upåklageligt. Og må jeg i den forbindelse sige: “Hvem har brug for WOW”? Jeg kan blive afhængig af blot at opdatere StatPress hvert andet minut, bare for at se, om der er kommet nogle nye besøgende siden sidst. :-/

StatPress kan downloades her, men virker altså kun sammen med WordPress.

No Comments

Don’t call it a comeback

Arbejde, Fester, Nettet, Nyheder, Rejser, Restauranter, Tyrkiet

Iskender kebabJeg ville egentlig have skrevet noget vittigt her, men jeg kan ikke komme på noget.

Istedet vil jeg blot beklage, at jeg har ladet bloggen stå ubrugt i fire-fem måneder, men jeg har ikke haft lyst til at skrive noget på den i det sidste stykke tid.

Men nu håber jeg på, at jeg igen med denne første post i det nye år vil begynde at blogge igen*. Det er jo ret sjovt.

Nå, der er sket en del, mens jeg har været væk og noget af det, vil jeg skrive om her. Denne post bliver dog så lang, at jeg vil inddele den i afsnit.

Turen går til Tyrkiet.
I efterårsferien var jeg i Istanbul med Dorte, hendes forældre Lone og Niels, hendes søster Anne og Annes kæreste Günay.

Det var hyggeligt at være så mange afsted, og smadder praktisk at Günay også var med, for han fungerede dels som tolk for os andre og dels som guide, da han har boet i byen i mange år. Desuden kunne vi være med til, sammen med hans familie og tyrkisk-bosiddende venner, at fejre hans fødselsdag. Det var ret hyggeligt og foregik i en virkelig flot festsal med enormt lækker mad.

I øvrigt så er maden i Tyrkiet, eller i hvert i Istanbul fantastisk. Jeg spiste ufattelig meget kebab i utallige variationer. Jeg anede ikke der findes så mange retter med kebab. Det var også en af tingene fra Tyrkiet, udover varmen, jeg kom til at savne kort efter at være kommet hjem, men heldigivs er der fornylig åbnet en Pasha Kebab, som ligger lige overfor Vega.

Jeg allerede nydt min første iskender kebab derfra, og det er ikke sidste gang, jeg kommer forbi.

Ud over en masse restauranter så vi også nogle moskeer og paladser. Vi var i “Miniatürk”, der er en park med små miniaturemodeller af bygninger fra hele Tyrkiet. Så selv om jeg kun har været i Istanbul (eller “kun” – Istanbul er temmelig stor), så føles det som om, jeg har været i det meste af Tyrkiet.

Vi var på flere markeder, hvilket kan anbefales, der er et mylder af mennesker og mange spændende ting at se på. Man skal bare vænne sig til, at butiksfolkene prøver at overtale en til at komme ind i deres butik. På den måde så vi det indvendige af mange butikker, især da vi var i guldmarkedet, der som navnet antyder er et marked, hvor der primært bliver solgt (guld)smykker. Når man kommer ind bliver de “ikke-handlende”, det vil i tilfældet med guldmarkedet sige alle andre end Dorte og Anne, blive tilbudt et sted at sidde og en kop te.

Mit generelle billede af tyrkerne er, at de er utroligt flinke og meget glade for turisterne. Så det kan på det stærkeste anbefales, at man tager dertil. Dog skal man nok lige huske at tage hjemmeapoteket med, da det meste af vores rejsegruppe med dages mellemrum blev syge. Heldigvis ikke så meget, at nogle måtte ligge brak, men det har jo været irriterende for dem.

Single.
Et par dage efter vi kom hjem fra ferien, besluttede Dorte og jeg os til at gå fra hinanden. Der er ikke noget “vasketøj” at udstille, og selv hvis der var, så ville jeg ikke gøre det.

Men fakta er, at jeg nu er single, pt bor til leje i en lille toværelses lejlighed på Vesterbro, der er fyldt til randen med flyttekasser, mens jeg leder efter noget permanent.

Undervejs har jeg også skiftet bank, for selvom jeg var glad for Skandiabanken (eller EIK Bank), så giver de ikke boligrådgivning, og det må man jo altså sige, jeg har brug for nu. Så jeg har skiftet tilbage til Danske Bank. Så håber jeg, at det er mere givende for mig, end da jeg havde dem som bank sidste gang.

Diverse.
Julen har jeg afholdt med noget af familien i Havdrup. Det var smadder hyggeligt og der var lækker mad og gode gaver til alle. Tak for det. :-)

Nytåret fejrede jeg med Jens og Kristine (gode venner). Til at begynde med, var jeg hos dem dem og spiste lækker mad, derefter spillede vi et kortspil og tog ind til Rådhuspladsen, hvor folk allerede var ved at overhælde hinanden med fyrværkeri klokken 22.30.

Vores mål var ikke Rådhuspladsen, men i stedet Klub Faust, der er en ny gothklub i København. Der var vi til omkring klokken tre. Et meget hyggeligt sted med glimrende musik. Det er ikke kun for goths, for ellers var jeg aldrig kommet ind, så jeg regner bestemt med at tage derind igen på et tidspunkt. Desværre var de løbet tør for deres djævleøl.

Nå, men det var en glimrende nytårsaften så tak for det.

Jobmæssigt set er der heldigvis ikke sket så meget. Jeg har stadig mit glimrende job og er glad for det. Men jeg er også fornylig blevet ansat som lektør hos DBC. Det går ud på, at jeg skal anmelde bøger, tegneserier og forhåbentlig også på et tidspunkt konsolspil, så bibliotekerne i det ganske land kan se, om det er noget de skal anskaffe eller ej.

Nåja, og så er jeg blevet Facebook-afhængig. Red sig hvem som kan.

———————————

*Uden at det skal være et nytårsforsæt, for dem tror jeg ikke på. Det vil sige, de eksisterer jo, det kan man ikke rigtig benægte: der er jo masser af mennesker, der bliver grebet af stemningen og skæve på en blanding af champagne, cigarer og nytårskrudt, som udslynger højhellige løfter om alt muligt livsforbedrende, som langt fra de alle kan holde.

Og det er derfor, jeg ikke tror på dem, jeg er nemlig et af de mennesker, der ikke kan holde dem.

3 Comments

Skriv et blogindlæg og få penge for det!!

Arbejde, Blogs, Nettet, Nyheder

Masser af pengeDet måtte jo komme med tiden. Når noget bliver populært, så rykker kapitalen ind.

Det sker også i blogosfæren. I takt med at flere og flere skriver blogs, så bliver det også et attraktivt sted at placere reklamer.

Sådan har det selvfølgelig været i et stykke tid. Mange blogs, især de blogs, der er oprettet hos en udbyder á la Hotmail-modellen, har reklamebannere placeret forskellige steder på siden.

Forskellige firmaer har også fundet det attraktivt at skrive sin egen blog i reklameøjemed, men det er letgennemskueligt og måske derfor har detindtil videre ikke været nogen særlig succes. Folk hopper ikke på den.

Det nyeste tiltag er at få almindelige bloggere som dig og mig til mod betaling at skrive positivt om forskellige produkter.

Det betyder, at man nu faktisk ikke længere kan stole på de blogs, der omtaler nogle produkter i et positivt lys, for de kan være betalt af firmaet Bloggerware. Godt nok skriver Bloggerware på deres hjemmeside, at man ikke skal lyve om et produkt. Hvis man ikke synes om det, skal man hellere lade være med at skrive om det.

Men yeah right – Hvor mange vil mon lade sig stoppe af det?

På trods af problemerne med at bestemme hvem afsenderen er, har Forbrugerombudsmanden desværre godkendt forretningsmetoden.
Så det gælder om at være årvågen og måske ikke længere tage bloggeres ord for gode varer. I hvert fald skal man se sig godt for.

Bloggerware har lavet en vejledning til, hvordan man kan tilmelder sig og udvælger et produkt, som man gerne vil skrive om. Den kan man se her. Ligeleds bliver man vejledt med, hvilke ord, der skal indgå i teksten. Desværre kan man ikke skrive hvad som helst, for som de skriver i deres vejledning, så skal Bloggerware godkende posten, før man bliver betalt:

Når du har forfattet et indlæg, sender du os et direkte link, så vi kan vurdere indholdet. Indlægget bliver nu enten godkendt eller afvist. Bare rolig! Hvis vi afviser indlægget, behøves der måske blot en lille ændring af teksten. Du har altid mulighed for at redigere indlægget og sende det ind til os igen“.

Det er egentlig ikke selve idéen om, at man roser produkter, jeg har noget imod – eller at firmaer rekalmerer for deres produkter. Det jeg har noget imod, det er, at reklamen bliver fremført på sådan en lusket måde, at man, synes jeg, faktisk bliver taget ved næsen som bloglæser.
Hvis det griber om sig, så frygter jeg også, at bloggen som medie bliver totalt undermineret.

Men er det bare mig?

2 Comments