Browsing the archives for the Restauranter category.


  • Arkiv

Berlin 4

Barer/Cafeer, Berlin, Rejser, Restauranter

Zum letzten InstanzPå vej hjem til hotellet oplevede jeg at blive svinet til (på tysk) af en tilsyneladende sindsforvirret yngre mand. Jeg ignorerede ham. Det var den eneste gang, jeg oplevede, at folk ikke var høflige hernede.

Vel tilbage på hotellet fangede jeg lige et glimt af mig selv i badeværelsesspejlet og blev noget overrasket. For jeg havde glemt at komme solcreme i ansigtet samt på nakke og hals. Af en eller anden tåbelig grund havde jeg kun fået det smurt på armene.

Så i løbet af den fem timer lange Segwaytur havde jeg altså fået rigtig meget sol i hovedet, hvilket kunne ses tydeligt. Jeg var ret heldig, at det resulterede i noget, der minder om solbrændthed og ikke en decideret solskoldning.

Men så har jeg jo også noget at prale med på arbejdet på mandag. ;-)

Jeg kom lidt sent på hotellet og ankom på Alexanderplatz igen lidt i ti om aftenen. Der gik jeg så lidt rundt og kunne sært nok pludselig ikke finde nogle små interessante spisesteder. Og da jeg efterhånden virkelig havde brug for at få noget at spise, endte jeg altså på en italiensk restaurant, der virkelig var en turistfælde af rang. Men sådan er det jo.

Efter den kedelige lasagne gik jeg igen lidt rundt i omrÃ¥det. Denne gang opdagede jeg sÃ¥ et lille værtshus/spisested, som jeg havde læst om i den medbragte “Turen gÃ¥r til Berlin”. Jaja, jeg havde ogsÃ¥ andre guider med, bare rolig. ;-) Værtshuset er Berlins ældste (fra 1621) og hedder Zur letzsten Instanz. Jeg besluttede mig for at tage derhen dagen efter, som det sidste jeg foretog mig i Berlin, da det virkede meget passende. Kort derefter opdagede jeg sÃ¥ ogsÃ¥ stormagasinet Alexa lige bagved Alexanderplatz. Det umiddelbart mest spændende ved Alexa var den fire etager store Media Markt, som jeg har hørt sÃ¥ meget om, men ikke havde set før. SÃ¥ det besluttede jeg mig ogsÃ¥ for at opleve dagen efter. Jeg gik lidt mere rundt og besluttede mig sÃ¥ for at tage Ubahnen tilbage til hotellet inden den holdt op med at køre.

Dagen efter sov jeg igen lidt længe, så jeg havde kun cirka tyve minutter at spise min morgenmad i. Derefter pakkede jeg sammen og checkede ud af hotellet. Så tog jeg ind på en internetcafé lige ved siden af, det er jo vigtigt at følge med i, om der er sket noget nyt og spændende. Det var der nu ikke, men heldigvis kunne jeg igen komme på Facebook, hvilket jeg ellers havde haft problemer med dagen i forvejen.

Nå, men jeg havde jo lagt et lillebitte miniprogram for de sidste to-tre timer i Berlin, og det fulgte jeg til punkt og prikke. Først tog jeg ind til Media Markt ved Alexanderplatz, og det var virkelig stort. Det var Elgiganten, bare med flere ting og på fire etager. Rimeligt cool. Jeg så op til flere spændende og billige kameraer. Men jeg købte ikke noget, da jeg hellere ville vente til en anden gang.

Derefter tog jeg til kroen/restauranten Zum letzten Instans, der lå lige i nærheden og er den ældste restaurant i Berlin. Den kan føres tilbage til 1621, hvor den fik sit navn efter en hændelse hvor to, der havde sagsøgt hinanden kom overens over nogle øl på stedet. Før det hed værsthuset noget andet.

Nå, men jeg spiste i den hyggelige gårdhave, hvor jeg sad i læ af et stort træ. Det var meget rart, for på et tidspunkt begyndte det at småregne lidt, men det var virkelig minimalt, hvad jeg mærkede til dråberne.

Efter at have spist tog jeg en taxa til Berlin Hauptbahnhof og derfra gik toget hjem mod Danmark. Undervejs blev toget forsinket en times tid, da en køreledning var faldet ned på en tysk station. Men det var okay, jeg kedede mig ikke i toget. Jeg var hjemme lidt over tolv og en smule træt efter fire dage med gode oplevelser.

Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg tager til Berlin.

No Comments

Don’t call it a comeback

Arbejde, Fester, Nettet, Nyheder, Rejser, Restauranter, Tyrkiet

Iskender kebabJeg ville egentlig have skrevet noget vittigt her, men jeg kan ikke komme på noget.

Istedet vil jeg blot beklage, at jeg har ladet bloggen stå ubrugt i fire-fem måneder, men jeg har ikke haft lyst til at skrive noget på den i det sidste stykke tid.

Men nu håber jeg på, at jeg igen med denne første post i det nye år vil begynde at blogge igen*. Det er jo ret sjovt.

Nå, der er sket en del, mens jeg har været væk og noget af det, vil jeg skrive om her. Denne post bliver dog så lang, at jeg vil inddele den i afsnit.

Turen går til Tyrkiet.
I efterårsferien var jeg i Istanbul med Dorte, hendes forældre Lone og Niels, hendes søster Anne og Annes kæreste Günay.

Det var hyggeligt at være så mange afsted, og smadder praktisk at Günay også var med, for han fungerede dels som tolk for os andre og dels som guide, da han har boet i byen i mange år. Desuden kunne vi være med til, sammen med hans familie og tyrkisk-bosiddende venner, at fejre hans fødselsdag. Det var ret hyggeligt og foregik i en virkelig flot festsal med enormt lækker mad.

I øvrigt så er maden i Tyrkiet, eller i hvert i Istanbul fantastisk. Jeg spiste ufattelig meget kebab i utallige variationer. Jeg anede ikke der findes så mange retter med kebab. Det var også en af tingene fra Tyrkiet, udover varmen, jeg kom til at savne kort efter at være kommet hjem, men heldigivs er der fornylig åbnet en Pasha Kebab, som ligger lige overfor Vega.

Jeg allerede nydt min første iskender kebab derfra, og det er ikke sidste gang, jeg kommer forbi.

Ud over en masse restauranter sÃ¥ vi ogsÃ¥ nogle moskeer og paladser. Vi var i “Miniatürk”, der er en park med smÃ¥ miniaturemodeller af bygninger fra hele Tyrkiet. SÃ¥ selv om jeg kun har været i Istanbul (eller “kun” – Istanbul er temmelig stor), sÃ¥ føles det som om, jeg har været i det meste af Tyrkiet.

Vi var pÃ¥ flere markeder, hvilket kan anbefales, der er et mylder af mennesker og mange spændende ting at se pÃ¥. Man skal bare vænne sig til, at butiksfolkene prøver at overtale en til at komme ind i deres butik. PÃ¥ den mÃ¥de sÃ¥ vi det indvendige af mange butikker, især da vi var i guldmarkedet, der som navnet antyder er et marked, hvor der primært bliver solgt (guld)smykker. NÃ¥r man kommer ind bliver de “ikke-handlende”, det vil i tilfældet med guldmarkedet sige alle andre end Dorte og Anne, blive tilbudt et sted at sidde og en kop te.

Mit generelle billede af tyrkerne er, at de er utroligt flinke og meget glade for turisterne. Så det kan på det stærkeste anbefales, at man tager dertil. Dog skal man nok lige huske at tage hjemmeapoteket med, da det meste af vores rejsegruppe med dages mellemrum blev syge. Heldigvis ikke så meget, at nogle måtte ligge brak, men det har jo været irriterende for dem.

Single.
Et par dage efter vi kom hjem fra ferien, besluttede Dorte og jeg os til at gÃ¥ fra hinanden. Der er ikke noget “vasketøj” at udstille, og selv hvis der var, sÃ¥ ville jeg ikke gøre det.

Men fakta er, at jeg nu er single, pt bor til leje i en lille toværelses lejlighed på Vesterbro, der er fyldt til randen med flyttekasser, mens jeg leder efter noget permanent.

Undervejs har jeg også skiftet bank, for selvom jeg var glad for Skandiabanken (eller EIK Bank), så giver de ikke boligrådgivning, og det må man jo altså sige, jeg har brug for nu. Så jeg har skiftet tilbage til Danske Bank. Så håber jeg, at det er mere givende for mig, end da jeg havde dem som bank sidste gang.

Diverse.
Julen har jeg afholdt med noget af familien i Havdrup. Det var smadder hyggeligt og der var lækker mad og gode gaver til alle. Tak for det. :-)

Nytåret fejrede jeg med Jens og Kristine (gode venner). Til at begynde med, var jeg hos dem dem og spiste lækker mad, derefter spillede vi et kortspil og tog ind til Rådhuspladsen, hvor folk allerede var ved at overhælde hinanden med fyrværkeri klokken 22.30.

Vores mål var ikke Rådhuspladsen, men i stedet Klub Faust, der er en ny gothklub i København. Der var vi til omkring klokken tre. Et meget hyggeligt sted med glimrende musik. Det er ikke kun for goths, for ellers var jeg aldrig kommet ind, så jeg regner bestemt med at tage derind igen på et tidspunkt. Desværre var de løbet tør for deres djævleøl.

Nå, men det var en glimrende nytårsaften så tak for det.

Jobmæssigt set er der heldigvis ikke sket så meget. Jeg har stadig mit glimrende job og er glad for det. Men jeg er også fornylig blevet ansat som lektør hos DBC. Det går ud på, at jeg skal anmelde bøger, tegneserier og forhåbentlig også på et tidspunkt konsolspil, så bibliotekerne i det ganske land kan se, om det er noget de skal anskaffe eller ej.

Nåja, og så er jeg blevet Facebook-afhængig. Red sig hvem som kan.

———————————

*Uden at det skal være et nytårsforsæt, for dem tror jeg ikke på. Det vil sige, de eksisterer jo, det kan man ikke rigtig benægte: der er jo masser af mennesker, der bliver grebet af stemningen og skæve på en blanding af champagne, cigarer og nytårskrudt, som udslynger højhellige løfter om alt muligt livsforbedrende, som langt fra de alle kan holde.

Og det er derfor, jeg ikke tror på dem, jeg er nemlig et af de mennesker, der ikke kan holde dem.

3 Comments

Tori Amos i København

Koncerter, Musik, Restauranter

I går oprandt så dagen, hvor Tori Amos gav koncert i Falkoner Salen.

Dorte, Günay, Frank og jeg mødtes i restauranten San Marco lige overfor koncertstedet til en hyggelig (og hurtig) middag. Maden var ikke superspændende, men den var udmærket, måske lidt dyr i forhold til kvaliteten.

Lidt i otte gik vi over til Falkoner  Salen, hvor vi mødtes med Nikolaj. Vi fandt hurtigt vores pladser pÃ¥ balkonen – det var en “sidde-koncert”, og lidt over otte begyndte opvamrningsbandet.

Det var en gruppe på fire irere, der spillede på hhv en slags rytmeboks, gulvbas, diverse guitarer og banjoer. Jeg fik desværre ikke rigtig fat på, hvad de hed, for de talte engelsk med en udpræget irsk accent og det var meget svært at forstå dem. Men de var gode musikere og deres numre meget fængende.

Tori Amos kom på scenen klokken 21. Jeg havde heldigvis lige fået lånt hendes nye cd med hjem og havde hørt den en gang. Det var ikke meget, men nok til lige at kunne genkende et par numre.

Tori havde opfundet fem kvindeskikkelser i forbindelse med sin nye cd, og disse kvinder havde sÃ¥ hver et par sange pÃ¥ cd’en. Det var som en af disse kvinder, hun entrerede scenen fra starten af koncerten.

Efter en håndfuld numre forlod hun scenen for at foretage et kostumeskift, og derefter gik hun igen på scene som sig selv.

Alt i alt spillede hun i to timer og et kvarter, og det var heldigvis en god blanding af gamle og nye numre. Lysshowet var utrolig fedt, faktisk var det nok det bedste lysshow jeg har set.

Tori Amos var ikke  så meddelsom under koncerten, faktisk tror jeg, at hun kun sagde noget tre gange under koncerten. Men det gjorde ikke noget, for jeg tror, at de fleste primært var kommet for at se Tori Amos og høre hende spille.

Det kunne dog oså gøre det lidt svært for dem, der ikke kender Toris musik særlig godt, men for os andre var det en virkelig nydelse at lytte til musikken.

Hendes backinggruppe var fantastiske musikere, men det var naturligvis Tori og klaveret, der var i centrum.

Alt i alt var det efter min mening en fantastisk koncert. Jeg håber at komme til at opleve Tori Amos igen, næste gang hun kommer til København. Næste gang kunne det være fedt, hvis jeg sad tættere på.

4 Comments

34 + 1 dag

Fødselsdag, Koncerter, Musik, Restauranter

Så blev jeg et år ældre. Det er jo den slags ting, der sker.

Jeg har desværre ikke rigtig nået at fejre det endnu, da jeg i går (tirsdag) var på abejde fra 9-11 og igen fra 13-20.

Så Dorte og jeg nøjedes med at hygge os med noget morgenmad sammen.

Men i aften skal jeg ind og se Tori Amos spille i Falkoner salen,  så det er en slags fejring, og på fredag tager vi ud at spise på Klais cuisine. Det er et godt og billigt sted, hvor vi har spist før.

Jeg har fået nogle gode gaver, så på det område er jeg også tilfreds. :-) Mange tak til bidragyderne.

1 Comment

Grüss Gott, Wien t/r

Rejser, Restauranter, Wien

Obere Belvedere - Wien

Fra fredag til søndag i sidste uge var jeg en smuttur til Wien.

Årsagen var, at Dortes far fyldte 70 år, og det blev besluttet at give ham en rejse til Wien sammen med hans kone, deres tre børn og kæresterne, i gave.

Jeg har aldrig tidligere været i Wien, så jeg var meget spændt på, hvordan byen så ud. Jeg blev ikke skuffet.

Byens arkitektur er meget flot, mange husfacader og tage er prydet af statuer, der er i det hele taget meget kunst i bybilledet og meget lidt affald.

De østrigere, vi mødte, var flinke og hælpsomme. Så fik jeg samtidig også mulighed for at øve mit skoletysk, og det gik faktisk meget godt. I hvert fald kunne jeg forstå en hel del og huske mange ord også. Accenten er så sikkert en anden sag.

Hotellet vi boede på hed Spiess & Spiess. Det er firstjernet og værelserne er de største hotelværelser, jeg nogensinde har boet på. Der var en stor seng, et stort badeværelse med badekar og bruser, en masse møbler, pejs og lignende. Vores værelse lå ud til gaden, men dem der havde værelser ud imod gårdhaven (hvor der blev serveret morgenmad) havde hyggelige terasser.

Transportmæssigt er Wien også en fornuftig by. Der er både busser, sporvogne, hestevogne og undergrundsbane.

Vi prøvede sporvognen en enkelt gang, og det er virkelig en effektiv transportform, synes jeg. Men ellers, så gik vi mest rundt, hvilket kunne være lidt ubehageligt på grund af svedige underbukser. Der var ret varmt de tre dage, vi var afsted. Jeg er ret sikker på, at temperaturen sneg sig op omkring 30 grader i løbet af søndagen.

Vi så primært museer, hvilket var fint, for de har også en masse kunst i Wien. Udover en masse fantastiske Gustav Klimt malerier og Beethovenfrisen, var jeg også så heldig at se nogle af Yves Kleins malerier, blandt andet dem malet med hans egen farve Klein-Blue.

Vi nåede blandt andet at se Obere Belvedere, Leopold Museet, MuMOK (Museum Moderner Konst) og Secessionsbygningen.

Men det skulle jo ikke være kunst og kultur det hele. Vi fik selvfølgelig også en masse god mad. Den første dag nåede vi at spise på en god græsk restaurant om eftermiddagen og om aftenen fandt vi en glimrende restaurant, hvor de blandt andet serverede en god wienerschnitzel lavet af kalvekød. De havde også en masse spændende desserter, men jeg skulle selvfølgelig være modig og prøvede en dessert, som jeg ikke kendte, og som tjeneren havde svært ved at forklare hvad var på engelsk, og hans forklaring på tysk, kune jeg ikke forstå.

Så jeg valgte at tage den dessert, der hedder mohnudeln. Mange er vist glade for retten, men jeg må altså sige, at jeg blev slemt skuffet. Det er i virkeligheden blot en slags kæmpenudler, altså dej, og noget krymmel. Temmelig kedeligt. Dertil er der også noget frugtsovs, æblemos eller lignende, men det hjælper ikke. Worst. Dessert. Ever.

Om lørdagen var vi pÃ¥ en rigtig god italiensk restaurant, med fanstastisk mad og vin og en virkelig god betjening. Søndag eftermiddag inden vi skulle hjem var vi igen ude og noget mere “østrigsk”. Jeg fik endnu engang wienerschnitsel, denne gang af svinekød.

Derudover blev der nedsvælget ufattelige mængder af Wiener Melange, iskaffe og lignende. Prost.

Wien er klart en by, jeg har lyst til at besøge igen.

Nedenfor er nogle billeder fra turen, som jeg har taget med min Nokia N73:

Hundertwasser huset

Streetart male

Streetart female

Bygning

Secessionsbygningen 1

Secessionsbygningen 2

Obere Belvedere

Statue foran Karls kirche

2 Comments
« Older Posts